TANDLÆGESKRÆK – VI UDVISER STOR FORSTÅELSE
Tandlægeskræk er ganske almindeligt i større eller mindre omfang. Graden af tandlægeskræk er ofte stigende hos ældre generationer, fordi forståelse og præventiv behandling tidligere var mindre eller ligefrem manglende hos skoletandplejerne. Dertil kommer, at tandbehandling startede på et senere tidspunkt end i dag, hvor de fleste børn under to år allerede har prøvet at være til tandlæge.
OPLEVELSER SOM BARN KAN FØRE TIL TANDLÆGESKRÆK
Tandlægeskræk hænger ofte sammen med dårlige oplevelser med uhensigtsmæssig bedøvelse og manglende lattergas hos skoletandplejen. Disse oplevelser kan være vanskelige at komme til livs senere i livet.
Skrækken kan ligeledes have en ubevidst sammenhæng med frygten for at ende med en stor og uforudset tandlægeregning.